Forside

Løbet blev afviklet den 3. juni med start kl. 16.00 fra Helsinge hallerne. Vejret viste sig fra sin gode side.
Høj klar sol og god vind. Niels Larsen havde lavet en helt fantastisk tur rundt i vores dejlige Nordsjællanske
natur. Rapsen stod rigtig flot med sin gule farve, og kornet stortrivedes på de bakkede marker.
Ved gadekæret i Esbønderup stod Lone, Mai-britt, Ingelise og Jeanne klar med kaffe, kage, bananer, chokolade.
Efter en god snak ved depotet, kørte vi hjem til Helsinge Hallerne, hvor fadbamserne og et dejligt bad ventede.
Jan Dissing havde stillet et par omklædningsrum til rådighed til lejligheden.
Sponsordagen sluttede med spisning hos Kasper og Rikke i Hallen.
Vi fra bestyrelsen siger endnu engang tak til sponsorerne for en hyggelig og afslappet eftermiddag og aften.
Vi vil gentage sponsordagen igen til næste år.

Med venlig hilsen
På vegne af bestyrelsen
Ove Lund

 

Billeder