Tilbage

 

Foråret er over os, solen skinner og landevejene kalder. Vi regner nu med i bestyrelsen at alle medlemmerne finder racercyklerne frem fra de støvede gemmer og møder op til træningsturene mandag, onsdag og lørdag. For at sikre alle en god oplevelse skal vi have styr på opdelingen i hold:

 

 

forventet gennemsnitshastighed

distance

holdledere

Hold 1

28 - 32 km/t

50-70 km

Michael Nielsen

Hold 2

28-30 km/t

50-70 km

Niels Larsen

Lørdage

 

27-29 km/t

Langtur

Niels Larsen

Hold 3

25 - 28  km/t

50 -70 km

 

Dame hold 1

26-29 km/t

 

40-70 km

 

Dame hold 2

20-24 km/t

40-50 km

 

 

Vi tilstræber at der er en holdleder til hvert hold. Holdlederen samler sit hold på mødestedet og sikrer at der er enighed om rute og turlængde, eller enighed om at en af deltagerne sørger for en god rute af passende længde ”ud i det blå”. Holdene må ikke overstige 10 mænd/damer (i undtagelsestilfælde går det nok an med 12 deltagere). Hvis der er flere end 10 der vil køre på samme hold må gruppen deles i to på hver max. 10 mand. Det er osse holdlederens ansvar at afgøre uenigheder under vejs og at der er samling på tropperne. Hvis der er deltagere der ønsker at følge en anden rute (længsel efter kæresten eller kødgryderne) skal det meddeles til turlederen.

 

Et klassisk problem er at der trods opdeling i hold efter styrke er en eller flere der ikke kan følge med når de forreste ”strammer kæden”. Vi skal selvfølgelig have alle med hjem. Enten må de råbe ”hul” eller ”én ned” så fortroppen slækker lidt på farten, eller osse sørger holdlederen for at der bliver samlet op efter ”et par km”. Det skal jo ikke altid være sådan at farten skal sættes efter bagtroppen hvis fortroppen lige er i gang med et godt ”hug” eller ved at bestige et af de nordsjællandske ”bjerge” i forrygende fart. Bagtroppen skal bare holde skruen i vandet og vide at der bliver ventet på dem lidt længere fremme.

 

Men det nytter jo heller ikke at det er de samme der skal ventes på hver gang. Vi går ind for at medlemmerne selv bestemmer hvem de vil køre sammen med, men viser det sig at de har valgt et hold der kører for hurtigt (eller for langsomt), regner vi med at de vælger bedre på næste tur. I modsat fald kan de ikke regne med at der bliver ventet på dem igen og igen.

 

Et andet klassisk problem er at nye medlemmer ikke får den fornødne støtte på de første ture. Det sikrer vi nu ved at nye medlemmer får tildelt en ”mentor” indtil han/hun har fundet sig til rette i cykelbumsernes anarki.

 

Vi håber disse forslag vil vise sig at være frugtbare og at alle medlemmerne kan få gode cykelture ud af det. Ellers må vi se på det igen. Det hele handler jo i sidste ende om at medlemmerne kan blive enige om at få det til at fungere til alles bedste.

 

Bestyrelsen