Forside

 

OPSKRIFT PÅ MY EVERLOVING WIFE’s ENERGIBARER TIL CYKELBUMSER:

 

Grundsubstansen:

o        2 dl. sirup [ca. 300 g]

o        1½ dl sukker [ca. 110 g]

o        2½ dl piskefløde [250 g]

Fyldet:

Der er mange muligheder. Vivi bruger nedenstående (det meste skal grovhakkes):

o        200 g havregryn

o        50 g solsikkekerner

o        50 g rosiner

o        50-100 g tørrede frugter og bær   (fx tranebær, mango, melon)

o        30 g hasselnøddekerner

o        30-50 g mandler

o        100 g druesukker [raketbrændsel!]

Bland de 3 grunddele (sirup, sukker og fløde) sammen i en gryde. Varm det langsomt op og lad det simre (meget svag varme i op til 40 minutter). Pas på du ikke får for meget varme på så det ender med at blive en nougatblanding som du ikke kan bide igennem. Hæld fyldet i og rør rundt.

 

Hæld massen ud på bagepapir i en tykkelse på op til 1 cm. Sæt det i ovnen ved 170 grader i 15 - 20 min. Når massen bliver mørk i kanten har den fået nok.

 

Lad det størkne og skær ud i de former du måtte ønske. Pak dem ind i mellemlægspapir og opbevar dem køligt (gerne i køleskabet) indtil de skal bruges. Vi skærer massen ud i 45-50 stk. barer á 25-30 gram:

 

 

I alt

pr. stk.

Energiindhold

4.600 kcal

100 kcal

Kulhydratindhold

700 gram

15 gram

 

Tarmen kan ikke optage mere end 60 gram kulhydrat i timen under hårdt arbejde. Team Danmark anbefaler i deres ”Kost og Elitesport” at du indtager 30-60 gram i timen = 2-4 barer.

 

ADVARSEL: Må ikke spises som slik foran fjernsynet o.l. Vil flux kunne ses på ”kufferten”.

 

 

God fornøjelse,

ANDERS